Nyttekultur og deltidsstuderende på fuld tid

Så stak livet lige af og efterlod mig siddende, forpustet, tilbage på kanstenen. Hvad er det der sker, når dagene pludselig er blevet til endnu en uge, og man finder sig selv siddende med kaffen en mandag morgen, igen. Jeg må konkludere at de sidste par dage har været brugt på gode, fornuftige ting, eftersom at tiden er gået så stærkt. Tiden går ligesom ikke stærkt når man ligger syg eller sidder og kigger ind i sin skærm på arbejde, en tirsdag eftermiddag.

Sidst jeg brokkede mig, var det mit ellers kære studie der fik en tur. Eller nærmere fremdriftreformen der pænt, men bestemt havde sat en stopper for det valgfag jeg frygtelig gerne ville have haft. Surt og frusterende! Samtidig var det dog også en oplevelse der fik kampgejsten frem i mig (apropos 8. marts, godt kæmpet damer), fremdriftreformen skulle simpelthen ikke diktere mit uddannelsesforløb! Hvis de ikke ville rykke mig, så ville jeg slet ikke have valgfag og dermed blev løsningen at søge merit. En ansøgning der gav pote, jeg fik merit. Helt absurd underligt og virkelig fedt, det var lidt som at få sin medbestemmelse tilbage.

Den eneste hage jeg sidder tilbage med, er at jeg har halveret min studietid i det her semester, og det var faktisk ikke det jeg ønskede. Er det det næstbedste? Ja helt sikkert! Dejligt med plads i skemaet til andet end uni? Bestemt! Ærgerligt når jeg i virkeligheden rigtig gerne ville lære mere? 100 %. Er jeg bange for at dagene forsvinder i ingenting? Uden tvivl. I virkeligheden begynder jeg straks og vurdere om jeg er nyttig nok, bidrager nok og yder nok. Har jeg fortjent min SU? Allerede her burde jeg have stoppet mig selv. Længe før her, faktisk.
Alt det ovenstående er jo netop en del af det fornuftige ved merit. Jeg har på et andet tidspunkt læst noget der var dækkende for det nuværende og derfor er det muligt at udnytte de timer jeg har brugt på daværende tidspunkt. På en måde har jeg læst på forhånd og mit tidligere studie kan komme i spil, hvilket er smart når det, som i min situation, er noget jeg har søgt om og som giver mening for mig. Mindre smart er det, når folk får tvangsmerit og og ender med discountuddannelser med latterlige profiler som slet ikke kan bruges i det virkelige liv.

Yderligere tror jeg at jeg skal lægge nyttekulturen på hylden, i hvert fald bare for en stund. Mennesker i dag er så bange for ikke at slå til, at vi næsten har sløjfet middagslure og muligheden for at bruge togturen på at kigge formålsløst ud af vinduet. Alting skal være relevant for vores profil og alting skal give maks udbytte i livet. Er det virkelig den rigtig løsning, altid? Jeg ved det ikke, men jeg vil i hvert fald (også) bruge det her semester på at trække stikket og lade tankerne vandre. Helt uden dårlig samvittighed over at det ikke bidrager direkte til mit CV.

Nå, jeg ved slet ikke hvad denne lange smøre skal gavne mig, andet end at reflektere lidt over at være deltidsstuderende på et fuldtidsstudie. Når tvivlen rammer, skal jeg bare huske på at tiden er frigivet med mulighed for at lave andre ting. Såsom at skrive mange, lange tekster eller sove de middagslure jeg savner. Fornuftigt right?

IMG_8450

Continue Reading

Samtale #5

“Hvorfor er hun så svær at komme ind på?”

“Det er som at betragte en fedtet rude. Du ser lige igennem, men du er ikke sikker på hvad du ser, for alting er sløret og fedtet ind i andres fingre. I virkeligheden er det der sker. Vi vælter rundt i mellem hinandens liv og undervejs kommer mennesker til at sætte fedtede fingre på hinandens ruder. Det er derfor vi ikke kan se ind. Vi ser glimt, og hvis vi er rigtige for hinanden kan vi spørge og på den måde lære mere. Hendes problem er at hun har brug for eksklusivitet og du kan ikke spørge hende. Ikke om alting.”

Continue Reading

Dagens lyd #5

“But in the car all the stars arrive on my ceiling
Cigarettes you forget I’ve known you seven years
And then your blood stop stutters I’m the one who always made you feel it
And what I’ve done is not enough to hope you out of here”

Continue Reading

Søvn og tid

Det er som om at tiden smuldrer mellem mine fingre for tiden. Jeg kan slet ikke holde fast på den og jeg vil hele tiden have mere. Dårlig kombination. Jeg er også træt for tiden, kunne uden problemer sove 10 timer hver nat. Balancen mellem søvn og tid kunne være bedre. Hvorfor kan jeg ikke sove 10 timer hver nat OG være vågen mellem 6 og 23? Nå.
Mit hoved er fyldt med ord og jeg har planer om at skrive nogen af dem ud af mine tanker i weekenden. Ellers står de næste par dage på fernisering, festligheder, mad, IKEA og Arken. Det er ok. Marts er god.

IMG_8387

Continue Reading

Uperfekte forbilleder

Jeg ved ikke hvad der er værst
Når jeg pirrer dig, men egentlig ikke gider
Eller når jeg tilfredsstiller dine lyster, med tankerne et andet sted
Måske når jeg lader som jeg sover, men dine øjne rammer mit baghoved og holder mig vågen
Nogen gange siger jeg nej, fordi tanken om at dele trykker for mit bryst.
Der er meget at trykke for.
Måske er det slemt, måske er det menneskeligt
Det er hvad jeg fortæller mit lille hjerte
En sang om det uperfekte og et forbillede med rod i livet
Servér det for mig og jeg er din for evigt

Continue Reading

Kroppen

Jeg har egentlig aldrig været forundret over kroppen. Hvorfor den gør dit og hvorfor den gør dat.
Jeg tror den har sine grunde.
Den buler ud alle steder, den udskiller væsker jeg helst er foruden.
Den gror ikke som jeg havde håbet.
Den giver mig besvær når jeg køber bukser. De er for lange og jeg er for kort.
Pludselig skal vi være kvinde, kroppen og jeg. Vi skal tage stilling til rolle og fremtoning.
Til blod en gang om måneden.
Det er ok. Ødelagte blondetrusser og bakteriefyldte makeuppensler taget i betragtning.
I sidste ende er jeg ikke forundret. Jeg stoler på den.
Den bærer mig når jeg svigter den. Den indeholder over 70 billioner celler der alle bekymrer sig om mig.
Den tager mig fra a til b, selv når modet svigter. Den formår, på magisk vis, at begejstre andre, helt uden at jeg prøver.
Så kan jeg godt leve med blodet og slimet og bulerne. Den dårlige hud og det fedtede hår. Hårene generelt.
Kravet om kvindelig fremtoning og perfekt makeup er ikke noget kroppen pålagde mig.
Ikke en eneste gang. Det var mig selv.
Jeg har aldrig været og jeg vil aldrig være vred på den.
Kære krop, Jeg tror du har dine grunde.

Continue Reading

Fredagspip og KBHlæser

IMG_8314

IMG_8323

Morgenlys og fredagsfjæs. I dag har jeg dedikeret hele dagen til en ting: mig selv. Det ret fantastisk og kan klart anbefales! Jeg har set på pænt morgenlys, trænet, skrevet artikel om et virkelig spændende projekt og været på uni og høre om strukturalisme. I skrivende stund er jeg på vej ud af døren, for at tage hul på KBHlæser. Den står på mænd på randen af nervøst sammenbrud og Fjodor Dostojevskij på hovedbiblioteket.

Adiòs og GOD weekend!

Continue Reading