Klaustrofobiske kasser

… Og jeg tænker ikke på for små bh’er eller festival toiletter.

Jeg tænker på den fucking fremdriftsreform! Så er det sagt. For første gang i mine næsten 4 år på universitet er jeg kommet på tværs af reformen. På sin vis skulle det nok ske, men det føltes alligevel fuldstændig klaustrofobisk at sidde fast i en række kasser og rum, som slet, slet ikke passer til mennesker og deres behov. Slet ikke passer til mit behov.

Sagen er den at jeg har fået et valgfag, som jeg ikke har ønsket. Det er hvad der kan ske, men på grund af en virkelig forskruet regel i fremdriftreformen, er det ikke muligt at afmelde mig faget igen, og tilmelde mig et andet. Heller ikke selvom jeg ikke har tænkt mig at trække min studietid ud. Dumt much? Derfor står jeg nu med et meget stort fag (15 ETCS), som, for mig, er spild af tid. Det er fuldstændig forkvaklet at jeg ikke kan blive rykket og jeg føler mig kvalt i systemet. I virkeligheden handler det om at jeg gerne vil lære noget nyt, og det fag jeg havde søgt som valgfag kunne lære mig noget af det jeg gerne ville. Det er så ubeskriveligt ærgerligt!

På en aller anden måde burde jeg acceptere situationen. Jeg burde acceptere mit fag og stole på at jeg selvfølgelig nok skal lære noget nyt. Det er nok det de fleste ville have gjort, men som udgangspunkt bliver jeg lettere utilpas, når jeg føler nogen trækker noget ned over hovedet på mig. Når jeg bliver nød til at rette ind, uden den mindste mulighed for medbestemmelse (typen der er sygt klar til voksenlivet, right?). Selvom det er gamet, og der muligvis er mange andre end mig der er skuffede, så skal det ikke stoppe mig i at prøve at ændre situationen. Tænk hvis jeg faktisk kunne knække reformen? Tænk hvis mine mange års studier kunne hjælpe mig nu? Derfor er jeg nu ved at søge merit. Jeg skal ikke sættes på bænken i et halvt år, hvis jeg kan ændre på det. Ikke tale om!

Derfor, hvor der tænkes, der handles! Hvis jeg kunne få merit, ville jeg slet ikke have et valgfag dette semester, og jeg ville kunne fylde min tid med noget andet. Måske det skrivekursus jeg så gerne vil have. Hvem ved? Jeg er i søgeprocessen nu, så må vi se hvad der sker. Jeg vil i hvert fald ikke stå tilbage og være vred på mig selv om manglende handling eller muligheder jeg ikke udnyttede. Desuden er jeg død træt af at være frustreret og ked af det, så nu arbejder jeg min frustration ud i stedet. Vi må se hvad der sker. Selvom det ikke nødvendigvis kommer til at lykkes, så prøvede jeg. Det er det vigtigste, det føltes rigtigt.

 

Fucking fremdriftsreform. Fucking valgfag, der ikke kunne vælges alligevel.

 

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *