Weekendkrigeren

Så fik jeg lyst til at pippe lidt, her sent, søndag aften. Jeg har haft en mægtig fin weekend som har inkluderet hovedrengøring, fish and chips, godt selskab, indfarvning af taske og jakke, sleepover, film, rejsedrømme, læsning og mig-tid. Jeg har desuden fået 295 kr tilbage i skat. Jow, jow, fint skal det være, åbenbart. Min forkølelse er også på retur, så fredagens beslutning om at blive hjemme hele weekenden, frem for at gå i byen, viste sig at være en god ting. Min krop takker mig i hvert fald nu.

Egentlig er der ikke sket noget stort og vildt, jeg har bare haft det godt. Set søde mennesker og passet på mig selv. Ingen gang mine søndagsblues har kunnet indhente mig i dag, hvilket er et rigtig godt tegn. Måske er det alle drømmerierne om fremtidige rejser der har holdt mig let flyvende. Måske er det alle de kopper kaffe jeg har indtaget. Jeg er i hvert fald klar til en ny uge og til at kalenderen siger påskeferie lige om lidt. YAS!

IMG_8550

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *