Nyttekultur og deltidsstuderende på fuld tid

Så stak livet lige af og efterlod mig siddende, forpustet, tilbage på kanstenen. Hvad er det der sker, når dagene pludselig er blevet til endnu en uge, og man finder sig selv siddende med kaffen en mandag morgen, igen. Jeg må konkludere at de sidste par dage har været brugt på gode, fornuftige ting, eftersom at tiden er gået så stærkt. Tiden går ligesom ikke stærkt når man ligger syg eller sidder og kigger ind i sin skærm på arbejde, en tirsdag eftermiddag.

Sidst jeg brokkede mig, var det mit ellers kære studie der fik en tur. Eller nærmere fremdriftreformen der pænt, men bestemt havde sat en stopper for det valgfag jeg frygtelig gerne ville have haft. Surt og frusterende! Samtidig var det dog også en oplevelse der fik kampgejsten frem i mig (apropos 8. marts, godt kæmpet damer), fremdriftreformen skulle simpelthen ikke diktere mit uddannelsesforløb! Hvis de ikke ville rykke mig, så ville jeg slet ikke have valgfag og dermed blev løsningen at søge merit. En ansøgning der gav pote, jeg fik merit. Helt absurd underligt og virkelig fedt, det var lidt som at få sin medbestemmelse tilbage.

Den eneste hage jeg sidder tilbage med, er at jeg har halveret min studietid i det her semester, og det var faktisk ikke det jeg ønskede. Er det det næstbedste? Ja helt sikkert! Dejligt med plads i skemaet til andet end uni? Bestemt! Ærgerligt når jeg i virkeligheden rigtig gerne ville lære mere? 100 %. Er jeg bange for at dagene forsvinder i ingenting? Uden tvivl. I virkeligheden begynder jeg straks og vurdere om jeg er nyttig nok, bidrager nok og yder nok. Har jeg fortjent min SU? Allerede her burde jeg have stoppet mig selv. Længe før her, faktisk.
Alt det ovenstående er jo netop en del af det fornuftige ved merit. Jeg har på et andet tidspunkt læst noget der var dækkende for det nuværende og derfor er det muligt at udnytte de timer jeg har brugt på daværende tidspunkt. På en måde har jeg læst på forhånd og mit tidligere studie kan komme i spil, hvilket er smart når det, som i min situation, er noget jeg har søgt om og som giver mening for mig. Mindre smart er det, når folk får tvangsmerit og og ender med discountuddannelser med latterlige profiler som slet ikke kan bruges i det virkelige liv.

Yderligere tror jeg at jeg skal lægge nyttekulturen på hylden, i hvert fald bare for en stund. Mennesker i dag er så bange for ikke at slå til, at vi næsten har sløjfet middagslure og muligheden for at bruge togturen på at kigge formålsløst ud af vinduet. Alting skal være relevant for vores profil og alting skal give maks udbytte i livet. Er det virkelig den rigtig løsning, altid? Jeg ved det ikke, men jeg vil i hvert fald (også) bruge det her semester på at trække stikket og lade tankerne vandre. Helt uden dårlig samvittighed over at det ikke bidrager direkte til mit CV.

Nå, jeg ved slet ikke hvad denne lange smøre skal gavne mig, andet end at reflektere lidt over at være deltidsstuderende på et fuldtidsstudie. Når tvivlen rammer, skal jeg bare huske på at tiden er frigivet med mulighed for at lave andre ting. Såsom at skrive mange, lange tekster eller sove de middagslure jeg savner. Fornuftigt right?

IMG_8450

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *