Genfærd

Igen og igen
Glider de ud af vores liv
Glider som var de fedtede fingre
på kanten af at få lov
De forsvinder lige så hurtigt som de kom
De er skygger i livet
Jeg er en skygge i deres
Vi bliver genfærd for hinanden
Hver gang vi forlader et andet menneskes rum

Igen og igen
mødes vi som skygger
Vi betragter hinanden
i sikkerhed fra konfrontation
Mens vi hver for sig husker alle de støvede oplevelser
Hvorfor de betød noget
De små eksplosioner der indskrænkede dig
gav livet form i sekundet
Men alligevel efterlod os som noget aldeles formløst

Igen og igen
mindes vi de relationer
der engang var så centrale
Nu er de fuldstændig uden plads
I det liv vi så kunstfærdigt ordner i kasser og sætter på hylder
Vi har ikke plads til alle
Der må ryddes op, sorteres fra
Alligevel fornemmer hjertet det
vi er genfærd i hinandens liv som noget der var engang

Det eneste vi vil
er at give livet mening
at holde på de rigtige
Vi giver det form
mens vi glemmer
at vi selv vandrer hvileløst
som genfærd
et andet sted, i et andet hjerte

IMG_8250

Lignende indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *