En alvorlig historie om glæden ved livet

IMG_8230

Twistet billede, med mange billeder i. Det er både fint og lidt forvirrende, præcis som mit søndagshumør. Jeg har brugt min dag på at sove længe, drikke kaffe og te og læse. Jeg har læst “En alvorlig historie om glæden ved livet” som både har rørt mig og givet mig lyst til at bo i Afrika. Bogen er skrevet af Henning Mankell og en blanding af en erindringsroman og en sygdomsskildring, men den er på ingen måde sentimental og måske er det derfor jeg allerede er så betaget af den. Den giver mig lyst til at sidde på en café og betragte mennesker, den giver mig lyst til at tænke stort og den giver mig lyst til at læse klassikere.

“Jeg har hørt solsorten. Altså har jeg levet.” Det er så fint og banalt, hvilket også er grunden til at det er så rigtigt. Mankell har en evne til at se de små og smukke ting ved livet, og hans beskrivelser af de mennesker han har mødt og de situationer han har overværet, gør mig misundelig på hans detaljerede hukommelse og hans årvågenhed. Jeg syntes alle burde læse den og lære lidt om et livssyn der ikke svigter, selv ikke på dødslejet. Det er smukt og beundringsværdigt.

“Og hun minder mig om det, som alle bør vide: at sorgen må have bolig i mennesket, for at det modsatte kan blive synligt.”

God søndag. Om lidt er det påske og jeg smutter til Fyn. Det glæder jeg mig til!

Continue Reading

Vender omvendt

Vender siden til
Vender om
Vender på hovedet
Vender lykken
Vender hjem
Vender den sociale arv
Vender mig
Vender hver en krone
Vender helt rigtigt
Med hud, hår, tomme lommer og fyldt hjerte

Continue Reading

Wanderlust

Tæller uger, tæller dage, tæller timer, tæller minutter, tæller sekunder. Tæller tiden til jeg igen får luft under vingerne og livet folder sig ud på ny, for på den måde at give mening. Triller tommefingre og kigger ud af vinduet, imens jeg prøver at lade være med at se på min telefon. Jeg ved jo godt at livet foregår på den anden side af glasset og ikke igennem min virtuelle virkelig på de sociale medier. Det er bare så meget nemmere at være tilstede i nuet, når data roamingen er slået fra og jeg ser op i stedet for ned. Kan vi ikke rejse afsted nu?

DSC_0237

Continue Reading

Weekendkrigeren

Så fik jeg lyst til at pippe lidt, her sent, søndag aften. Jeg har haft en mægtig fin weekend som har inkluderet hovedrengøring, fish and chips, godt selskab, indfarvning af taske og jakke, sleepover, film, rejsedrømme, læsning og mig-tid. Jeg har desuden fået 295 kr tilbage i skat. Jow, jow, fint skal det være, åbenbart. Min forkølelse er også på retur, så fredagens beslutning om at blive hjemme hele weekenden, frem for at gå i byen, viste sig at være en god ting. Min krop takker mig i hvert fald nu.

Egentlig er der ikke sket noget stort og vildt, jeg har bare haft det godt. Set søde mennesker og passet på mig selv. Ingen gang mine søndagsblues har kunnet indhente mig i dag, hvilket er et rigtig godt tegn. Måske er det alle drømmerierne om fremtidige rejser der har holdt mig let flyvende. Måske er det alle de kopper kaffe jeg har indtaget. Jeg er i hvert fald klar til en ny uge og til at kalenderen siger påskeferie lige om lidt. YAS!

IMG_8550

Continue Reading

Skygger på tagene

Hvad nu hvis vi vendte den anden vej
Hvis vi foldede vores krøllede hjerner ud
For derefter at folde dem sammen på ny

Hvad nu hvis vi ikke kravlede på tagene om natten
Hvis vi fandt ro i vores eget rum
For derefter at indse
at det udefinerbare
er helt ok

Hvad nu hvis nat var dag
Hvis kulde var varme
Hvis du og jeg var vi
Hvis det der brænder i dig nu
var noget du selv havde tændt
I stedet slukker du ildebrand
mens du forsøger at holde liv
i den flamme der brænder for dig selv

Continue Reading

Nyttekultur og deltidsstuderende på fuld tid

Så stak livet lige af og efterlod mig siddende, forpustet, tilbage på kanstenen. Hvad er det der sker, når dagene pludselig er blevet til endnu en uge, og man finder sig selv siddende med kaffen en mandag morgen, igen. Jeg må konkludere at de sidste par dage har været brugt på gode, fornuftige ting, eftersom at tiden er gået så stærkt. Tiden går ligesom ikke stærkt når man ligger syg eller sidder og kigger ind i sin skærm på arbejde, en tirsdag eftermiddag.

Sidst jeg brokkede mig, var det mit ellers kære studie der fik en tur. Eller nærmere fremdriftreformen der pænt, men bestemt havde sat en stopper for det valgfag jeg frygtelig gerne ville have haft. Surt og frusterende! Samtidig var det dog også en oplevelse der fik kampgejsten frem i mig (apropos 8. marts, godt kæmpet damer), fremdriftreformen skulle simpelthen ikke diktere mit uddannelsesforløb! Hvis de ikke ville rykke mig, så ville jeg slet ikke have valgfag og dermed blev løsningen at søge merit. En ansøgning der gav pote, jeg fik merit. Helt absurd underligt og virkelig fedt, det var lidt som at få sin medbestemmelse tilbage.

Den eneste hage jeg sidder tilbage med, er at jeg har halveret min studietid i det her semester, og det var faktisk ikke det jeg ønskede. Er det det næstbedste? Ja helt sikkert! Dejligt med plads i skemaet til andet end uni? Bestemt! Ærgerligt når jeg i virkeligheden rigtig gerne ville lære mere? 100 %. Er jeg bange for at dagene forsvinder i ingenting? Uden tvivl. I virkeligheden begynder jeg straks og vurdere om jeg er nyttig nok, bidrager nok og yder nok. Har jeg fortjent min SU? Allerede her burde jeg have stoppet mig selv. Længe før her, faktisk.
Alt det ovenstående er jo netop en del af det fornuftige ved merit. Jeg har på et andet tidspunkt læst noget der var dækkende for det nuværende og derfor er det muligt at udnytte de timer jeg har brugt på daværende tidspunkt. På en måde har jeg læst på forhånd og mit tidligere studie kan komme i spil, hvilket er smart når det, som i min situation, er noget jeg har søgt om og som giver mening for mig. Mindre smart er det, når folk får tvangsmerit og og ender med discountuddannelser med latterlige profiler som slet ikke kan bruges i det virkelige liv.

Yderligere tror jeg at jeg skal lægge nyttekulturen på hylden, i hvert fald bare for en stund. Mennesker i dag er så bange for ikke at slå til, at vi næsten har sløjfet middagslure og muligheden for at bruge togturen på at kigge formålsløst ud af vinduet. Alting skal være relevant for vores profil og alting skal give maks udbytte i livet. Er det virkelig den rigtig løsning, altid? Jeg ved det ikke, men jeg vil i hvert fald (også) bruge det her semester på at trække stikket og lade tankerne vandre. Helt uden dårlig samvittighed over at det ikke bidrager direkte til mit CV.

Nå, jeg ved slet ikke hvad denne lange smøre skal gavne mig, andet end at reflektere lidt over at være deltidsstuderende på et fuldtidsstudie. Når tvivlen rammer, skal jeg bare huske på at tiden er frigivet med mulighed for at lave andre ting. Såsom at skrive mange, lange tekster eller sove de middagslure jeg savner. Fornuftigt right?

IMG_8450

Continue Reading