Hello

DSC_0431

Et lille pip herfra. Det er onsdag og jeg bruger dagen i mit andet hjem, Science fakultetet på Frederiksberg. Dagen går med at rette tekster, drikke kaffe og sludre med de kollegaer jeg holder så meget af.

Hvem skulle have troet at en fuldblodshumanist, som jeg, skulle passe så godt ind i nørdernes hule? Nok ikke mange, men jeg føler mig vitterligt som blommen i et æg. Blandt kakerlakker, stereoskoper, kemikalier og planter bliver jeg konstant klogere. Alt er godt, trods meritansøgninger og følelsen af utilpassethed.

Continue Reading

Samtale #2

“Han er virkelig sød, og meget, meget pæn”

“Det er vildt han bare har skrevet til dig. Ikke særlig “dansk”, kan man sige”

“Ja, det er god stil. Lidt spændende på en måde”

“Ja! Men skal du se ham?”

“Jeg ved det ikke. Han bor jo så langt væk, det er typisk mig. Jeg tror dog han kommer til byen ofte”

“Ej, du skal da mødes med ham! Hvis han er så sød og kemien er god?”

“Ja. Der sker bare noget når jeg snakker med ham, så dukker den op. Den dårlige samvittighed på grund af eksen. Jeg ved ikke hvorfor, men det svært. Måske fordi han stadig har en forhåbning om at det skal være os. Han ser en fremtid, jeg ser ingenting. Han tror jeg ved om vi finder sammen igen, det eneste jeg ved er at jeg ingenting ved”

Continue Reading

Queen B is coming!

Dagens optur – Beyoncé kommer til Danmark til juli! Som min meget kloge veninde skrev tidligere: “Kommer lidt til at føles, som at blive konfirmeret igen, bare af en gud(inde) man faktisk tror på”

Adiós!

Continue Reading

Klaustrofobiske kasser

… Og jeg tænker ikke på for små bh’er eller festival toiletter.

Jeg tænker på den fucking fremdriftsreform! Så er det sagt. For første gang i mine næsten 4 år på universitet er jeg kommet på tværs af reformen. På sin vis skulle det nok ske, men det føltes alligevel fuldstændig klaustrofobisk at sidde fast i en række kasser og rum, som slet, slet ikke passer til mennesker og deres behov. Slet ikke passer til mit behov.

Sagen er den at jeg har fået et valgfag, som jeg ikke har ønsket. Det er hvad der kan ske, men på grund af en virkelig forskruet regel i fremdriftreformen, er det ikke muligt at afmelde mig faget igen, og tilmelde mig et andet. Heller ikke selvom jeg ikke har tænkt mig at trække min studietid ud. Dumt much? Derfor står jeg nu med et meget stort fag (15 ETCS), som, for mig, er spild af tid. Det er fuldstændig forkvaklet at jeg ikke kan blive rykket og jeg føler mig kvalt i systemet. I virkeligheden handler det om at jeg gerne vil lære noget nyt, og det fag jeg havde søgt som valgfag kunne lære mig noget af det jeg gerne ville. Det er så ubeskriveligt ærgerligt!

På en aller anden måde burde jeg acceptere situationen. Jeg burde acceptere mit fag og stole på at jeg selvfølgelig nok skal lære noget nyt. Det er nok det de fleste ville have gjort, men som udgangspunkt bliver jeg lettere utilpas, når jeg føler nogen trækker noget ned over hovedet på mig. Når jeg bliver nød til at rette ind, uden den mindste mulighed for medbestemmelse (typen der er sygt klar til voksenlivet, right?). Selvom det er gamet, og der muligvis er mange andre end mig der er skuffede, så skal det ikke stoppe mig i at prøve at ændre situationen. Tænk hvis jeg faktisk kunne knække reformen? Tænk hvis mine mange års studier kunne hjælpe mig nu? Derfor er jeg nu ved at søge merit. Jeg skal ikke sættes på bænken i et halvt år, hvis jeg kan ændre på det. Ikke tale om!

Derfor, hvor der tænkes, der handles! Hvis jeg kunne få merit, ville jeg slet ikke have et valgfag dette semester, og jeg ville kunne fylde min tid med noget andet. Måske det skrivekursus jeg så gerne vil have. Hvem ved? Jeg er i søgeprocessen nu, så må vi se hvad der sker. Jeg vil i hvert fald ikke stå tilbage og være vred på mig selv om manglende handling eller muligheder jeg ikke udnyttede. Desuden er jeg død træt af at være frustreret og ked af det, så nu arbejder jeg min frustration ud i stedet. Vi må se hvad der sker. Selvom det ikke nødvendigvis kommer til at lykkes, så prøvede jeg. Det er det vigtigste, det føltes rigtigt.

 

Fucking fremdriftsreform. Fucking valgfag, der ikke kunne vælges alligevel.

 

Continue Reading

Rejsefeber – Litauen og Letland

DSC_0870

DSC_0093

DSC_0797

Jeg elsker at rejse. Jeg er lidt gladere, lidt pænere og lidt sødere når jeg får lov til at komme ud i verden. Dog er jeg i mange aspekter af livet bange for at gro fast. Bange for at glemme og udvikle mig, bange for ikke at lære nye ting, og for at holde op med at udvide min horisont. Det er dumt og i virkeligheden ved jeg godt at det ikke kommer til at ske, men det er noget jeg tænker over. Det er sundt nok. Tror jeg.

Anyway, det er en helt anden snak. I går bestilte jeg hele to rejser (godt hjulpet på vej af en halv flaske rødvin), en til Kaunas i Litauen og en til Riga i Letland. Jeg er meget spændt og drømmer allerede om middelalder bygninger, russiskinspireret arkitektur og hjemmebryggede øl. Jeg skal tage billeder, gå ture og være meget sød. Jeg er meget sød når jeg rejser.

Ovenstående billeder er fra henholdvis Californien, London og Madison. Det kunne være rimelig sejt med sådan et interaktivt kort hvor jeg kunne plotte destinationer ind, holde styr på både forestående og foretagede rejser. Et privat kort. Det er pisse god ide!

Continue Reading

Dagens lyd #1

 

Det er mandag men i dag er det helt ok. Virkeligheden begynder igen og jeg må ud af min dvaletilstand. De sidste par uger har jeg haft ferie ovenpå eksamen, men nu starter et nyt semester. Jeg satser på at det bliver godt.

Jeg vil smutte på uni og fordybe mig i Of Monsters And Men på vejen. I øvrigt glæder jeg mig helt vildt til at gense dem på Tinderbox.

Adiós!

Continue Reading