Genfærd

Igen og igen
Glider de ud af vores liv
Glider som var de fedtede fingre
på kanten af at få lov
De forsvinder lige så hurtigt som de kom
De er skygger i livet
Jeg er en skygge i deres
Vi bliver genfærd for hinanden
Hver gang vi forlader et andet menneskes rum

Igen og igen
mødes vi som skygger
Vi betragter hinanden
i sikkerhed fra konfrontation
Mens vi hver for sig husker alle de støvede oplevelser
Hvorfor de betød noget
De små eksplosioner der indskrænkede dig
gav livet form i sekundet
Men alligevel efterlod os som noget aldeles formløst

Igen og igen
mindes vi de relationer
der engang var så centrale
Nu er de fuldstændig uden plads
I det liv vi så kunstfærdigt ordner i kasser og sætter på hylder
Vi har ikke plads til alle
Der må ryddes op, sorteres fra
Alligevel fornemmer hjertet det
vi er genfærd i hinandens liv som noget der var engang

Det eneste vi vil
er at give livet mening
at holde på de rigtige
Vi giver det form
mens vi glemmer
at vi selv vandrer hvileløst
som genfærd
et andet sted, i et andet hjerte

IMG_8250

Continue Reading

Kvindelighed

Du skal vide hvad jeg mener uden at jeg behøver at sige det højt, men du skal aldrig tro du kan regne mig ud

Du skal elske mig ubetinget, men hvis du er for nem stikker jeg af

Du skal tro på mig, men være min skrappeste kritiker

Du skal skal lade mig prædike feminisme, men på første date betaler du middagen

Du skal komplimentere mit tøjvalg, men acceptere at jeg mest klæder mig på for andre damer

Nogle gange bliver jeg kvalt i kærlighed og andre gange skal du nusse mig i søvn

Jeg har brug for plads, men vil føle mig eftertragtet af dig

Jeg er det mest selvstændige du kender, men du skal lappe min cykel og fjerne edderkoppen

Jeg kan ikke leve med dine højtalere, men du bliver ikke spurgt om mit nips

Jeg indviklet som stratego spil, men du får ingen manual

Hvis du ikke forstår min sarkasme, så kommer vi aldrig til at spille på samme hold

 

Selv tak.

IMG_7185

 

Continue Reading

Klaustrofobiske kasser

… Og jeg tænker ikke på for små bh’er eller festival toiletter.

Jeg tænker på den fucking fremdriftsreform! Så er det sagt. For første gang i mine næsten 4 år på universitet er jeg kommet på tværs af reformen. På sin vis skulle det nok ske, men det føltes alligevel fuldstændig klaustrofobisk at sidde fast i en række kasser og rum, som slet, slet ikke passer til mennesker og deres behov. Slet ikke passer til mit behov.

Sagen er den at jeg har fået et valgfag, som jeg ikke har ønsket. Det er hvad der kan ske, men på grund af en virkelig forskruet regel i fremdriftreformen, er det ikke muligt at afmelde mig faget igen, og tilmelde mig et andet. Heller ikke selvom jeg ikke har tænkt mig at trække min studietid ud. Dumt much? Derfor står jeg nu med et meget stort fag (15 ETCS), som, for mig, er spild af tid. Det er fuldstændig forkvaklet at jeg ikke kan blive rykket og jeg føler mig kvalt i systemet. I virkeligheden handler det om at jeg gerne vil lære noget nyt, og det fag jeg havde søgt som valgfag kunne lære mig noget af det jeg gerne ville. Det er så ubeskriveligt ærgerligt!

På en aller anden måde burde jeg acceptere situationen. Jeg burde acceptere mit fag og stole på at jeg selvfølgelig nok skal lære noget nyt. Det er nok det de fleste ville have gjort, men som udgangspunkt bliver jeg lettere utilpas, når jeg føler nogen trækker noget ned over hovedet på mig. Når jeg bliver nød til at rette ind, uden den mindste mulighed for medbestemmelse (typen der er sygt klar til voksenlivet, right?). Selvom det er gamet, og der muligvis er mange andre end mig der er skuffede, så skal det ikke stoppe mig i at prøve at ændre situationen. Tænk hvis jeg faktisk kunne knække reformen? Tænk hvis mine mange års studier kunne hjælpe mig nu? Derfor er jeg nu ved at søge merit. Jeg skal ikke sættes på bænken i et halvt år, hvis jeg kan ændre på det. Ikke tale om!

Derfor, hvor der tænkes, der handles! Hvis jeg kunne få merit, ville jeg slet ikke have et valgfag dette semester, og jeg ville kunne fylde min tid med noget andet. Måske det skrivekursus jeg så gerne vil have. Hvem ved? Jeg er i søgeprocessen nu, så må vi se hvad der sker. Jeg vil i hvert fald ikke stå tilbage og være vred på mig selv om manglende handling eller muligheder jeg ikke udnyttede. Desuden er jeg død træt af at være frustreret og ked af det, så nu arbejder jeg min frustration ud i stedet. Vi må se hvad der sker. Selvom det ikke nødvendigvis kommer til at lykkes, så prøvede jeg. Det er det vigtigste, det føltes rigtigt.

 

Fucking fremdriftsreform. Fucking valgfag, der ikke kunne vælges alligevel.

 

Continue Reading