Wanderlust

Tæller uger, tæller dage, tæller timer, tæller minutter, tæller sekunder. Tæller tiden til jeg igen får luft under vingerne og livet folder sig ud på ny, for på den måde at give mening. Triller tommefingre og kigger ud af vinduet, imens jeg prøver at lade være med at se på min telefon. Jeg ved jo godt at livet foregår på den anden side af glasset og ikke igennem min virtuelle virkelig på de sociale medier. Det er bare så meget nemmere at være tilstede i nuet, når data roamingen er slået fra og jeg ser op i stedet for ned. Kan vi ikke rejse afsted nu?

DSC_0237

Continue Reading

Skygger på tagene

Hvad nu hvis vi vendte den anden vej
Hvis vi foldede vores krøllede hjerner ud
For derefter at folde dem sammen på ny

Hvad nu hvis vi ikke kravlede på tagene om natten
Hvis vi fandt ro i vores eget rum
For derefter at indse
at det udefinerbare
er helt ok

Hvad nu hvis nat var dag
Hvis kulde var varme
Hvis du og jeg var vi
Hvis det der brænder i dig nu
var noget du selv havde tændt
I stedet slukker du ildebrand
mens du forsøger at holde liv
i den flamme der brænder for dig selv

Continue Reading

Uperfekte forbilleder

Jeg ved ikke hvad der er værst
Når jeg pirrer dig, men egentlig ikke gider
Eller når jeg tilfredsstiller dine lyster, med tankerne et andet sted
Måske når jeg lader som jeg sover, men dine øjne rammer mit baghoved og holder mig vågen
Nogen gange siger jeg nej, fordi tanken om at dele trykker for mit bryst.
Der er meget at trykke for.
Måske er det slemt, måske er det menneskeligt
Det er hvad jeg fortæller mit lille hjerte
En sang om det uperfekte og et forbillede med rod i livet
Servér det for mig og jeg er din for evigt

Continue Reading

Kroppen

Jeg har egentlig aldrig været forundret over kroppen. Hvorfor den gør dit og hvorfor den gør dat.
Jeg tror den har sine grunde.
Den buler ud alle steder, den udskiller væsker jeg helst er foruden.
Den gror ikke som jeg havde håbet.
Den giver mig besvær når jeg køber bukser. De er for lange og jeg er for kort.
Pludselig skal vi være kvinde, kroppen og jeg. Vi skal tage stilling til rolle og fremtoning.
Til blod en gang om måneden.
Det er ok. Ødelagte blondetrusser og bakteriefyldte makeuppensler taget i betragtning.
I sidste ende er jeg ikke forundret. Jeg stoler på den.
Den bærer mig når jeg svigter den. Den indeholder over 70 billioner celler der alle bekymrer sig om mig.
Den tager mig fra a til b, selv når modet svigter. Den formår, på magisk vis, at begejstre andre, helt uden at jeg prøver.
Så kan jeg godt leve med blodet og slimet og bulerne. Den dårlige hud og det fedtede hår. Hårene generelt.
Kravet om kvindelig fremtoning og perfekt makeup er ikke noget kroppen pålagde mig.
Ikke en eneste gang. Det var mig selv.
Jeg har aldrig været og jeg vil aldrig være vred på den.
Kære krop, Jeg tror du har dine grunde.

Continue Reading

Jeg deler det helst med dig

En uendelig vivel af modsætninger
der slås mod hinanden
i en kamp om at betyde noget

Om det så er at købe mandariner i Netto
eller at holde i hånd, mod sygdom og død
Ting vi ikke helt forstår

Alt sammen aspekter
af det bal vi kalder livet
Jeg deler det helst med dig
Når du får en klump i halsen
såvel som når du smiler
og dit hår er fyldt med stjerner

Continue Reading

Mindfuck: Eye attack

Jeg fascineres af mange ting. Det skrevne sprog, lyset en tidlig morgen, en perfekt kop kaffe, en mørk læbestift, en dygtig fagperson i alle afskygninger, planters evne til at gro i potter og processen med at rejse fra a til b. En anden ting jeg fascineres af er museer, og her taler vi museer i alle afskygninger. Alt fra Nationalmuseet i København, Aros i Århus og til American Museum of Natural History i New York. De er så forskellige og rører noget i mig, på hver deres måde. I sidste ende er det nok et spørgsmål om at jeg er gennemgående visuel. Jeg elsker simpelthen at betragte og observere.

Da jeg i sidste uge havde damebesøg, skulle vi selvfølgelig forbi et af mine absolut favoritmuseer, nemlig Louisiana i Humlebæk. Jeg ved ikke helt hvad det er det sted kan, men jeg kan bruge mange timer der. Bare slentre rundt, opdage nye kroge og snuse i shoppen. Torsdag aften var ingen undtagelse. Vi fik både tjekket shoppen (og shoppet plakat, ups), set de faste udstillinger og de nye. Her var især den ene mageløs, nemlig “Eye Attack”. Aldrig har jeg oplevet noget så underligt. Hvordan vi hver især reagerede forskelligt på de obskure værker. Mig påvirkede det på ingen måde fysisk men min veninde måtte give op, og sætte sig og vente til vi andre havde studeret færdig. Hun blev fysisk dårlig og kunne slet, slet ikke rumme billederne og illestationerne. Virkelig bizart og ret fantastisk.

Jeg er på ingen måde kunstekspert. Jeg kan til nøds udpege ekspressionistiske træk og jeg forstår brugen af  nærværsstrategier i et værk, i og med at jeg har skrevet en litteraturopgave ud fra dette fænomen. Jeg kan også ofte spotte et barokmaleri, men så slutte herligheden vist der. Min kunstviden strækker sig udelukkende til det jeg kan relatere til litteraturen. Jeg er blot tiltrukket af det visuelle og hvordan kunsten kommer i så mange former. Hvordan den kan forarge og frastøde, samt tiltrække og sætte rammen om glemte følelser. Eller som “Eye Attack” gjorde, påvirke os fysisk uden at vi på nogen måde havde forestillet os det. Tak Louisiana. Jeg kommer igen til Marts når I åbner den nye udstilling.

IMG_8213

IMG_8212

Continue Reading