Tirsdags hymne

IMG_8706

Et styks forårsbillede fra en regnfuld dag i Hamburg. Sikke en dejlig by, trods regn og lidt prikken i halsen. Jeg er i hvert fald klar til at tage tilbage, anytime!
Jeg er så småt ved at finde en rytme i livet som deltidsstuderende, og med et arbejde der er styrtende travlt pt. og et nystartet forfatterkursus på Islands Brygge, så har jeg nok at se til. Det er fedt, det er dejligt. Jeg frygter en form for afhængighed af at beskæftige sige med lige netop det jeg elsker, i stedet for at have diverse påtvungne fag på uni. Nå, det hele er jo fint i en kombination og i eftermiddag snupper jeg en undervisning i middelaldersprog og en digtoplæsning på KUA. Sidstnævnte glæder jeg mig til!

Hola!

Continue Reading

En alvorlig historie om glæden ved livet

IMG_8230

Twistet billede, med mange billeder i. Det er både fint og lidt forvirrende, præcis som mit søndagshumør. Jeg har brugt min dag på at sove længe, drikke kaffe og te og læse. Jeg har læst “En alvorlig historie om glæden ved livet” som både har rørt mig og givet mig lyst til at bo i Afrika. Bogen er skrevet af Henning Mankell og en blanding af en erindringsroman og en sygdomsskildring, men den er på ingen måde sentimental og måske er det derfor jeg allerede er så betaget af den. Den giver mig lyst til at sidde på en café og betragte mennesker, den giver mig lyst til at tænke stort og den giver mig lyst til at læse klassikere.

“Jeg har hørt solsorten. Altså har jeg levet.” Det er så fint og banalt, hvilket også er grunden til at det er så rigtigt. Mankell har en evne til at se de små og smukke ting ved livet, og hans beskrivelser af de mennesker han har mødt og de situationer han har overværet, gør mig misundelig på hans detaljerede hukommelse og hans årvågenhed. Jeg syntes alle burde læse den og lære lidt om et livssyn der ikke svigter, selv ikke på dødslejet. Det er smukt og beundringsværdigt.

“Og hun minder mig om det, som alle bør vide: at sorgen må have bolig i mennesket, for at det modsatte kan blive synligt.”

God søndag. Om lidt er det påske og jeg smutter til Fyn. Det glæder jeg mig til!

Continue Reading

Wanderlust

Tæller uger, tæller dage, tæller timer, tæller minutter, tæller sekunder. Tæller tiden til jeg igen får luft under vingerne og livet folder sig ud på ny, for på den måde at give mening. Triller tommefingre og kigger ud af vinduet, imens jeg prøver at lade være med at se på min telefon. Jeg ved jo godt at livet foregår på den anden side af glasset og ikke igennem min virtuelle virkelig på de sociale medier. Det er bare så meget nemmere at være tilstede i nuet, når data roamingen er slået fra og jeg ser op i stedet for ned. Kan vi ikke rejse afsted nu?

DSC_0237

Continue Reading

Weekendkrigeren

Så fik jeg lyst til at pippe lidt, her sent, søndag aften. Jeg har haft en mægtig fin weekend som har inkluderet hovedrengøring, fish and chips, godt selskab, indfarvning af taske og jakke, sleepover, film, rejsedrømme, læsning og mig-tid. Jeg har desuden fået 295 kr tilbage i skat. Jow, jow, fint skal det være, åbenbart. Min forkølelse er også på retur, så fredagens beslutning om at blive hjemme hele weekenden, frem for at gå i byen, viste sig at være en god ting. Min krop takker mig i hvert fald nu.

Egentlig er der ikke sket noget stort og vildt, jeg har bare haft det godt. Set søde mennesker og passet på mig selv. Ingen gang mine søndagsblues har kunnet indhente mig i dag, hvilket er et rigtig godt tegn. Måske er det alle drømmerierne om fremtidige rejser der har holdt mig let flyvende. Måske er det alle de kopper kaffe jeg har indtaget. Jeg er i hvert fald klar til en ny uge og til at kalenderen siger påskeferie lige om lidt. YAS!

IMG_8550

Continue Reading

Nyttekultur og deltidsstuderende på fuld tid

Så stak livet lige af og efterlod mig siddende, forpustet, tilbage på kanstenen. Hvad er det der sker, når dagene pludselig er blevet til endnu en uge, og man finder sig selv siddende med kaffen en mandag morgen, igen. Jeg må konkludere at de sidste par dage har været brugt på gode, fornuftige ting, eftersom at tiden er gået så stærkt. Tiden går ligesom ikke stærkt når man ligger syg eller sidder og kigger ind i sin skærm på arbejde, en tirsdag eftermiddag.

Sidst jeg brokkede mig, var det mit ellers kære studie der fik en tur. Eller nærmere fremdriftreformen der pænt, men bestemt havde sat en stopper for det valgfag jeg frygtelig gerne ville have haft. Surt og frusterende! Samtidig var det dog også en oplevelse der fik kampgejsten frem i mig (apropos 8. marts, godt kæmpet damer), fremdriftreformen skulle simpelthen ikke diktere mit uddannelsesforløb! Hvis de ikke ville rykke mig, så ville jeg slet ikke have valgfag og dermed blev løsningen at søge merit. En ansøgning der gav pote, jeg fik merit. Helt absurd underligt og virkelig fedt, det var lidt som at få sin medbestemmelse tilbage.

Den eneste hage jeg sidder tilbage med, er at jeg har halveret min studietid i det her semester, og det var faktisk ikke det jeg ønskede. Er det det næstbedste? Ja helt sikkert! Dejligt med plads i skemaet til andet end uni? Bestemt! Ærgerligt når jeg i virkeligheden rigtig gerne ville lære mere? 100 %. Er jeg bange for at dagene forsvinder i ingenting? Uden tvivl. I virkeligheden begynder jeg straks og vurdere om jeg er nyttig nok, bidrager nok og yder nok. Har jeg fortjent min SU? Allerede her burde jeg have stoppet mig selv. Længe før her, faktisk.
Alt det ovenstående er jo netop en del af det fornuftige ved merit. Jeg har på et andet tidspunkt læst noget der var dækkende for det nuværende og derfor er det muligt at udnytte de timer jeg har brugt på daværende tidspunkt. På en måde har jeg læst på forhånd og mit tidligere studie kan komme i spil, hvilket er smart når det, som i min situation, er noget jeg har søgt om og som giver mening for mig. Mindre smart er det, når folk får tvangsmerit og og ender med discountuddannelser med latterlige profiler som slet ikke kan bruges i det virkelige liv.

Yderligere tror jeg at jeg skal lægge nyttekulturen på hylden, i hvert fald bare for en stund. Mennesker i dag er så bange for ikke at slå til, at vi næsten har sløjfet middagslure og muligheden for at bruge togturen på at kigge formålsløst ud af vinduet. Alting skal være relevant for vores profil og alting skal give maks udbytte i livet. Er det virkelig den rigtig løsning, altid? Jeg ved det ikke, men jeg vil i hvert fald (også) bruge det her semester på at trække stikket og lade tankerne vandre. Helt uden dårlig samvittighed over at det ikke bidrager direkte til mit CV.

Nå, jeg ved slet ikke hvad denne lange smøre skal gavne mig, andet end at reflektere lidt over at være deltidsstuderende på et fuldtidsstudie. Når tvivlen rammer, skal jeg bare huske på at tiden er frigivet med mulighed for at lave andre ting. Såsom at skrive mange, lange tekster eller sove de middagslure jeg savner. Fornuftigt right?

IMG_8450

Continue Reading

Søvn og tid

Det er som om at tiden smuldrer mellem mine fingre for tiden. Jeg kan slet ikke holde fast på den og jeg vil hele tiden have mere. Dårlig kombination. Jeg er også træt for tiden, kunne uden problemer sove 10 timer hver nat. Balancen mellem søvn og tid kunne være bedre. Hvorfor kan jeg ikke sove 10 timer hver nat OG være vågen mellem 6 og 23? Nå.
Mit hoved er fyldt med ord og jeg har planer om at skrive nogen af dem ud af mine tanker i weekenden. Ellers står de næste par dage på fernisering, festligheder, mad, IKEA og Arken. Det er ok. Marts er god.

IMG_8387

Continue Reading

Fredagspip og KBHlæser

IMG_8314

IMG_8323

Morgenlys og fredagsfjæs. I dag har jeg dedikeret hele dagen til en ting: mig selv. Det ret fantastisk og kan klart anbefales! Jeg har set på pænt morgenlys, trænet, skrevet artikel om et virkelig spændende projekt og været på uni og høre om strukturalisme. I skrivende stund er jeg på vej ud af døren, for at tage hul på KBHlæser. Den står på mænd på randen af nervøst sammenbrud og Fjodor Dostojevskij på hovedbiblioteket.

Adiòs og GOD weekend!

Continue Reading

John Kenn Mortensen

John Kenn Mortensen 2

John Kenn Mortensen 1

I forbindelse med KBH læser har jeg (gen)opdaget John Kenn Mortensen og hans mageløse tegninger. Jeg er kæmpe fan og vil gerne have dem alle sammen hængende på mine vægge, selvom det nok ville blive en smule for meget. Monster hybel much. Under KBH læser er det muligt at få tatoveret hans motiver til nedsat pris. Det foregår ved Wicked Workshop og bliver kombineret med oplæsning af horror-fortællinger. Sejt alligevel!

Continue Reading

Mindfuck: Eye attack

Jeg fascineres af mange ting. Det skrevne sprog, lyset en tidlig morgen, en perfekt kop kaffe, en mørk læbestift, en dygtig fagperson i alle afskygninger, planters evne til at gro i potter og processen med at rejse fra a til b. En anden ting jeg fascineres af er museer, og her taler vi museer i alle afskygninger. Alt fra Nationalmuseet i København, Aros i Århus og til American Museum of Natural History i New York. De er så forskellige og rører noget i mig, på hver deres måde. I sidste ende er det nok et spørgsmål om at jeg er gennemgående visuel. Jeg elsker simpelthen at betragte og observere.

Da jeg i sidste uge havde damebesøg, skulle vi selvfølgelig forbi et af mine absolut favoritmuseer, nemlig Louisiana i Humlebæk. Jeg ved ikke helt hvad det er det sted kan, men jeg kan bruge mange timer der. Bare slentre rundt, opdage nye kroge og snuse i shoppen. Torsdag aften var ingen undtagelse. Vi fik både tjekket shoppen (og shoppet plakat, ups), set de faste udstillinger og de nye. Her var især den ene mageløs, nemlig “Eye Attack”. Aldrig har jeg oplevet noget så underligt. Hvordan vi hver især reagerede forskelligt på de obskure værker. Mig påvirkede det på ingen måde fysisk men min veninde måtte give op, og sætte sig og vente til vi andre havde studeret færdig. Hun blev fysisk dårlig og kunne slet, slet ikke rumme billederne og illestationerne. Virkelig bizart og ret fantastisk.

Jeg er på ingen måde kunstekspert. Jeg kan til nøds udpege ekspressionistiske træk og jeg forstår brugen af  nærværsstrategier i et værk, i og med at jeg har skrevet en litteraturopgave ud fra dette fænomen. Jeg kan også ofte spotte et barokmaleri, men så slutte herligheden vist der. Min kunstviden strækker sig udelukkende til det jeg kan relatere til litteraturen. Jeg er blot tiltrukket af det visuelle og hvordan kunsten kommer i så mange former. Hvordan den kan forarge og frastøde, samt tiltrække og sætte rammen om glemte følelser. Eller som “Eye Attack” gjorde, påvirke os fysisk uden at vi på nogen måde havde forestillet os det. Tak Louisiana. Jeg kommer igen til Marts når I åbner den nye udstilling.

IMG_8213

IMG_8212

Continue Reading

Off-dage på den gode måde

For de heldige udvalgte, såsom folkeskolelever og lærere, er uge 7 en længe ventet ferieuge. Eftersom jeg har både en elev og en lærer i blandt mine ypperste favoritter, har jeg været så fræk at holde et par dages fri. Et par dage hvor den vigtigste bedrift har været at finde den næste kop kaffe, shoppe de bedste rester af januarudsalget og bare vandre København tyndt, imens jeg sukkede over forsømte forpligtelser og gribende lethed over selv samme. En gribende lethed over at være sammen med sine yndlingsdamer, mor og søster.

På sin vis kan det kaldes off-dage, men det er med et helt andet udbytte end dem man spenderer under sin dyne i sofaen, i ly for resten af verden. Disse off-dage er givende og gode, de tanker dig op og letter dit hjerte. På disse dage taler vi om alt og intet, imens vi sætter pris på hinanden og at det var lige præcis os der skulle mødes i dette liv. Tak for det.

Nu skriver jeg tanker ned og søndag kryber ind på mig, som så mange gange før. Måske jeg skulle sætte ord på min søndagsaversion en dag. På den måde er det muligt at slippe sine dæmoner. Har jeg hørt.

IMG_8245

Continue Reading